Borebiller

Bekæmpelse af borebiller

En borebille er et træødelæggende skadedyr typisk på mellem 3 og 5mm lange. Borebillerne lever i den korte periode mellem juni og august, hvorefter de lægger deres æg i sprækker og huller i træ.

Billernes larver lever dog i op til et år, og faktisk er det larverne, der er det største problem, da det netop er disse, der borer flyvehuller i træet.

Borebillerne kendes også som træorme og er et ganske udbredt problem i de fleste ældre bygninger i hele Europa.

 

Borebillebekæmpelse

Når vi udfører bekæmpelse af borebiller, behandler vi først og fremmest træværket med en godkendt specialvæske. Når træværk og møbler sprøjtes til mætningspunktet over flere gange, dør både borebiller og deres laver, der lever inde i træet. Derved er denne behandling et særligt effektivt middel mod borebiller, bekæmpelsen foretages hurtigt, og dine problemer med borebiller stoppes.

Vi anvender gode produkter med anerkendte metoder og er derved trygge ved at give vores kunder 20 års garanti fra bekæmpelsesdatoen.

 

Tegn på, at du har borebiller

Mistænker du, at du har borebiller derhjemme, er der flere tegn, du med fordel kan være opmærksom på. Såfremt du kan bekræfte din mistanke om borebiller, er det vigtigt at handle hurtigt, da det på længere sigt kan være enormt skadeligt at have trælarverne boende. Borebillerne og deres larver ødelægger nemlig bygningens træ, og flyvehullerne kan være med til at gøre hele trækonstruktionen usikker.

Et ganske almindeligt tegn på borebillernes tilstedeværelse er fine, ovale flyvehuller på omkring 1-2mm. Problemet opdages ofte, da der vil ligge drys og trærester fra hullerne.

Opdager du større huller, der er op til en halv centimeter, er der sandsynligvis tale om husbukke, og i den forbindelse er det særligt vigtigt at handle hurtigt.

 

Forebyggelse af borebiller – hvad kan du selv gøre?

Når det drejer sig om borebiller, er der desværre ikke så meget, man selv kan gøre for at forebygge. Borebiller er ganske udbredt, så det er blot vigtigt at være opmærksom på tegnene, så man kan handle hurtigt og sprøjtebehandle i tilfælde af et aktivt angreb.

 

Pris på bekæmpelse af borebiller

Lad os klare det beskidte arbejde i forbindelse med borebillebekæmpelsen. Da prisen både vil afhænge af kvadratmeter og tilgængelighed, udfører vi altid vores borebillebekæmpelse efter besigtigelse af den pågældende bygning.

 

Hvordan kan vi hjælpe?

Borebiller kan over længere tid skabe store problemer, og netop derfor er det en god idé at få professionel hjælp. Vi udfører vores bekæmpelse på både private hjem, gamle forsamlingshuse, kirker, fredede bygninger mm. Udover borebiller kan vi hjælpe med bekæmpelse af myrer, skægkræ, mår og mange andre skadedyr.

Vi udfører altid vores borebillebekæmpelse effektivt, så du hurtigt slipper af med dine skadedyrsproblemer, og vi giver op til 20 års garanti på vores behandling mod borebiller.

Kontakt os med det samme og lad os stå for skadedyrsbekæmpelse i dit hjem. Ring til os på telefon på (+45) 70 66 68 73, eller send os en mail til kontakt@killit.dk og få svar på dine spørgsmål. Vi kører i hele Jylland i byer som bl.a. Aarhus, Horsens, Odder og Skanderborg

Borebiller på overflade af træ
billede af skade på bord forårsaget af borebille

Behandling mod mider

Edderkopper

Kakerlakker

Lopper

Skægkræ

Kontakt os i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til os på telefon (+45) 70 66 68 73 eller send en mail til kontakt@killit.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.