Lopper

Det kan være rigtigt svært at komme af med lopper hvis man kun bruger midler der kan købes i håndkøb. Lad derfor Killit klare bekæmpelsen for dig.

Lopper på katte og hunde

Lopper på jagt efter føde kan bide mennesker, selvom de foretrækker pelsklædte dyr. De vil helst sidde ved sokkekanten og bukselinningen, hvor de har mulighed for at “sidde klemt”. De suger tit flere gange lige efter hinanden og laver en række stik på linje eller i grupper. Kattelopper bliver dog sjældent siddende længe på mennesker, efter de har bidt.

Problemet kan blive specielt påtrængende, hvis en kat eller en hund fjernes fra et hjem med lopper. I sådanne tilfælde vil lopperne kun have de tilstedeværende mennesker at hoppe på. Det samme gør sig gældende, hvis man flytter ind i et hus, der har stået tomt, og hvor der før har boet husdyr med lopper.

Kattelopper kan ikke formere sig på mennesker, så angrebet vil dø ud af sig selv, medmindre de får mulighed for at etablere sig på et nyt værtsdyr. Det kan imidlertid vare længe, inden man er helt af med dem. En del af loppebestanden kan nemlig ligge i kokonerne i månedsvis, inden de kommer frem som voksne lopper.

Katteloppen (Ctenocephalides felis) er herhjemme den mest almindelige loppe på både hund og kat, hvorimod hundeloppen (Ctenocephalides canis) er sjælden og primært knytter sig til hunde. Denne vejledning omhandler kun katteloppen.

Loppers biologi

Kattelopper er blodsugende insekter, der bliver 1,5-3 mm lange. De er brunsorte og har en meget sammentrykt kropsform. Katteloppen har kraftigt udviklede springben, med hvilke den kan hoppe op til 30 cm. Kroppens mange børster hjælper den til at blive siddende på værtsdyret, hvor den lever det meste af sit voksne liv. Loppens forplantning og æglægning foregår i pelsen på værtsdyret.

En hunloppe lægger 10-25 æg om dagen. Æggene er hvide, glatte og 0,5 mm lange. De fleste æg falder ud af værtsdyrets pels og fordeles i omgivelserne på de steder, hvor dyret færdes.

Afhængig af temperaturen klækker æggene efter 2-10 dage. Larverne, der ligner små hvide hårede orme søger væk fra lyset og gemmer sig i revner, gulvsprækker, tæppeluv m.v. De lever af organisk materiale (snavs), og de voksne loppers blodholdige ekskrementer. I larvestadiet er lopperne meget følsomme over for udtørring og vil f.eks. søge væk fra steder, der er udsat for sollys.

Efter at ægget er klækket, går der ved stuetemperatur ca. 2 uger, før larven forpupper sig. Ved forpupningen spinder larven en kokon omkring sig, og på dette stadie er loppen meget vanskelig at bekæmpe. Opholdet i kokonen varer normalt en uges tid. Den voksne loppe vil herefter bryde ud af kokonen, hvis forholdene er gunstige, d.v.s. passende temperatur, fugtighedsforhold og tilstedeværelsen af værtsdyr. Er forholdene ugunstige, kan den blive i kokonen i månedsvis.

Lopperne bryder løbende ud af kokonen, og størstedelen af lopperne vil være kommet frem et halvt år, efter at æggene er lagt. Under de forhold, der eksisterer i de fleste hjem, vil udviklingen fra æg til voksen tage ca. 3 uger. Herefter kan den voksne loppe leve op til en måned på værtsdyret.

I et hjem med lopper vil en stor del af bestanden være æg, larver og pupper, mens de voksne lopper kun udgør en lille del. De voksne lopper, som man fanger på gulvet eller i sofaen, er ofte lige kommet frem af kokonen. De kan også være rystet af eller kradset ud af værtsdyrets pels. Disse sultne lopper vil være på jagt efter et værtsdyr men kan også hoppe på mennesker.

Loppeplagen inden døre hænger til en vis grad sammen med fyringssæsonen. Det skyldes som før nævnt, at loppelarverne trives dårligt i et tørt miljø og ikke opformeres så kraftigt i de perioder, hvor huset varmes op. Der sker en vis opformering i forårsmånederne og en voldsom stigning i antallet af lopper i efterårsmånederne. Det er specielt fra sidst på sommeren til hen omkring jul, man skal være opmærksom på lopper.

Konstatering af kattelopper på værtsdyret

Det er vigtigt, især i loppesæsonen, at man regelmæssigt undersøger, om katten eller hunden har lopper. Det er nemmere at gøre noget ved loppeproblemet, når det opdages i tide.

Den bedste metode til at konstatere, om hunden eller katten har lopper, er ved at rede dyret igennem med en tættekam og betragte det afredte materiale gennem en klar plasticpose.

Har dyret lopper, vil man sandsynligvis se store hunlopper og mindre mørke hanlopper, hvide perleformede æg og loppernes mørke komma- eller spiralformede ekskrementer. Disse ekskrementer vil, på grund af indholdet af blod, afgive en rødbrun farve, hvis de placeres på et stykke fugtigt papir.

Vi kører i hele Jylland heriblandt byer som Aarhus, Horsens, Odder og Skanderborg