Væggelus: Biologi og skade
Væggelus er lyssky; om dagen sidder de gemt i revner og sprækker, men om aftenen kommer de frem for at opsøge byttet, som de sandsynligvis finder ved at gå efter varmen. De foretrækker menneskeblod, men kan suge på andre dyr som f.eks. kaniner, rotter, mus og fugle. En voksen væggelus er 5-10 minutter om at suge blod. Efter måltidet trækker den snabelen til sig og kravler i skjul, og her bliver den siddende i adskillige dage og fordøjer.
Hunnen lægger sine æg på skjulestederne, hvor de klæbes fast til underlaget. Den lægger 4-5 æg om dagen – i alt ca. 200.
Ud af de ca. 1 mm lange æg kommer nymferne, som ligner mindre udgaver af de voksne. Udviklingen går gennem fem stadier, mellem hvilke der skiftes hud, og i hvert stadium kræves et måltid blod. Det tager fra to måneder til knapt et år for væggelusen at gennemløbe udviklingen fra æg til kønsmodent individ. Den voksne væggelus kan klare sig forbløffende længe uden blod, ved stuetemperatur et par måneder, længst – ca. et år.
Der er stor forskel på folks følsomhed over for væggelusebid, nogle generes overhovedet ikke, medens biddene hos andre svulmer voldsomt op. Biddene kendes lettest fra loppestik på deres placering. Lopper bider gerne på kroppen under stramtsiddende beklædning, medens væggelus næsten altid vælger at bore snabelen i utildækkede hudpartier, hænder, arme, hals, fødder, populært sagt hvad der stikker uden for dynen.
Væggelusene synes ikke at spille nogen rolle som smittespredere.
Vi køre i hele Jylland heriblandt byer som Aarhus, Odder, Horsens og Skanderborg.
Udfyld kontaktformularen nedenfor