Lille stueflue (Fannia canicularis) er den flue, man hyppigst ser i sit hus næst efter stuefluen (Musca domestica). Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang. Brystet har tre mørke længdestriber, der er tydeligst hos hunnen. Bagkroppen er hos hunnen ægformet, mørkegrå og med et gyldent skær. Hannens bagkrop er smallere, tilspidset og brunsort med gennemskinnelige, gullige pletter. Udover stuefluer hjælper vi også med bekæmpelse af hvide fluer.
Ofte ses den lille stueflue kredsende i en utrættelig, hoppende dans omkring lamperne i huset. Udendørs kan man opleve den samme kredsen under trækronerne.
Stuefluens biologi
Lille stueflue lægger sine æg enkeltvis i fugtigt materiale, f.eks. i gødning, i møddinger, i rådnende plantedele, i afløb fra køkken og badeværelse og lignende steder. Her i landet er den lille stueflue navnlig hyppig i forbindelse med hønserier og minkfarme.
Larven udvikler sig i det materiale, hvor æggene er lagt. Den lille stueflues larve er meget ejendommelig og ligner ikke andre fluelarver. Den er ret flad med en sej, kornet hud og er udstyret med 6 rækker af trådformede delvis tornede vedhæng. Ofte er den dækket af snavs og slam, der hænger fast i udvæksterne, og kan være svær at få øje på.