Hvornår er der brug for mår bekæmpelse?
Det første, man bliver opmærksom på, vil næsten altid være larmen, når måren tumler sig på loftet. En mår gnaver derimod ikke i træværk eller andet, så hører man gnavelyde fra loftet, drejer det sig uden tvivl om mus eller rotter.
Et sikkert tegn på mårens tilstedeværelse vil være dens ekskrementer. De er normalt 8-10 cm lange og 1-2 cm tykke, og som regel er de snoede og trukket ud i en spids. Indholdet består af hår, fjer og knoglerester. Husmårens ekskrementer lugter stærkt, og den bruger ofte særlige latrinpladser, hvor der kan ligge store mængder ekskrementer.
Husmårens fodspor er aflangt. Der er som regel tydelige aftryk af kløerne, og et mårspor kan altså let skelnes fra det runde spor af en tamkat.
Skade forvoldt af mår på loftet
En husmår angriber ikke mennesker, og den gnaver ikke i træværk eller andet, men dens støjen på loftet generer mange, og mårerne sviner med deres ekskrementer og med resterne af deres bytte, der kan give en ubehagelig lugt. De kradser og river i isoleringsmaterialerne og det bliver jo en omkostningsfuld affære hvis ikke man får den fjernet.
Drejer det sig om et hus med stråtag, kan måren rive huller stråtaget for at komme ind.
Fakta om husmåren
En voksen husmår (Martes foina) er ca. 70 cm lang. Heraf udgør halen de 25 cm. Den lever fortrinsvis af rov af mindre pattedyr fra mus til pindsvin og af fugle og fugleæg.
Husmårerne parrer sig i sommermånederne, men ungerne fødes først det følgende forår, hyppigst i marts eller april med enkelte kuld allerede i februar måned. Der er som oftest 1-5 unger i kuldet, men 2-3 unger er det almindeligste. Diegivningen varer ved til hen på sommeren.