Kakerlakkers biologi og skade
Efter parringen lægger hunnen sine æg i særlige ægkapsler. De brune ægkapsler er inddelt i 30-40 små rum, der hver indeholder et æg. Hos de fleste kakerlakker smides ægkapslen efter æglægningen, men hos den tyske kakerlak går hunnen rundt med kapslen stikkende ud af kønsåbningen, lige indtil de små vingeløse unger er klar til at myldre ud.
Voksen og vingeløse kakerlak-nymfer
Udviklingen til voksen kakerlak sker gennem 6-7 nymfestadier. Nymferne er vingeløse og forholdsvis bredere og mere mørktfarvede end de voksne insekter. Ved 30oC tager udviklingen ca. to måneder, mens nymfen ved 21oC er omkring et halvt år om at blive voksen.
Kakerlakker er praktisk talt altædende. De er aktive om natten og sidder, når det er lyst, gemt i revner og sprækker. De findes især i nærheden af ovne, varmerør, køleskabsmotorer osv., hvor der er varmt, gerne mellem 25 og 30oC. Adgang til vand er også vigtigt for dem.
Kakerlakker er selskabelige dyr, og med ekskrementerne udskilles et stof, der virker tiltrækkende på andre kakerlakker. Parringsadfærden styres også af duftsignaler. Sådanne tiltrækkende duftstoffer, feromoner, anvendes i nogle kakerlakfælder.
Normalt er den reelle skade, kakerlakkerne forvolder, ret ringe. Med deres levevis kan de sprede smitte, men det spiller herhjemme meget sjældent nogen rolle. De kan forårsage allergi, der giver sig udslag i astma eller hudirritation (kløe på hænderne).
De kan ødelægge en del fødevarer, dels ved at småspise af dem, og især ved at grise dem til med ekskrementer og ved den ubehagelige lugt, de afgiver. Af virkelig økonomisk betydning bliver de hos fødevareproducenter og i restaurationskøkkener.